Årby

Da man i 1933 gravede en brønd på gården Årby i Uppland, stødte man på en bådgrav med en velbevaret, klinkbygget båd fra vikingetiden. Brøndgravningen blev stoppet og man kontaktede rigsantikvaren. Da det ikke var nødvendigt med et hurtigt indgreb, gik der to år før fundet blev undersøgt nærmere.

Graven var indrettet så der først var lagt et par planker som underlag, derefter båden med den døde, og til sidst et låg af planker og derpå jord. Fundstedet ligger i dag på kanten af en dal, hvor der i bunden løber en å. Indtil den tidlige middelalder var åen en indsø og graven med båden lå ved søens bred.

Årby – bådens konstruktion

Området hvor graven ligger har været udnyttet til agerbrug i mange år, og derfor var der ingen spor af graven over jorden. Dræning omkring år 1900 har øget nedbrydning af bådens agterdel og årer. Da man i 1933 gravede brønden var det ikke første gang nogen forstyrrede graven. Kort efter gravlægningen havde gravrøvere nemlig stjålet gravgaver og skeletdele. For at komme ind i graven havde de fjernet bådens agterstævn.

Udover de nævnte skader er båden velbevaret, da den var gravet 70cm ned i fugtig ler.

Båden er bygget af fyrre- og egeplanker og er 3,8m lang og 1,02m bred.

Kølen består af en 28cm bred egeplanke, der er skåret ud af en tykkere planke, så ydersiden er blevet afrundet og indersiden udhulet. Kølplanken er 2,5cm tyk på midten og bliver tyndere mod stævnene. I plankens ender er en lille balk efterladt for at planken kunne passe til stævnens tykkelse. Stævn og køl er lasket sammen og fæstnet med trænagler. Under kølplanken, mellem de to stævnlaske i for og agterenden, er en falsk køl.

Med undtagelse af den yderste spids er forstævnen bevaret. I stævnens øvre del sad et vandret knæ, til fastgørelse af den øverste bordgang. Det var så nedbrudt at en del af det gik til under udgravningen. Af agterstævnen er der kun bevaret det nederste stykke på 25cm, der blev siddende på kølen, da stævnen blev brækket af ved gravrøveriet.

Båden har to bordgange i hver side. De nederste bord er egeplanker og de øverste fyr. Fyrrebordet er velbevaret på bagbords side, mens der på styrbords side kun er bevaret enkelte fragmenter. Også egebordet er beskadiget på styrbords side, især i agterenden. Fyrreplanken er 27cm hvor den er bredest og 0,7-1,4cm tyk. Egeplankerne er 22cm på det bredeste sted og 0,4-1cm tykke. Bordplankerne er dekoreret med profilering langs kanterne på inder- og ydersiden.

Egeplanken i styrbords side er muligvis en reparation, idet den er af et ringere stykke træ og næsten uden profilering.

Plankerne er plankløvede, hvilket vil sige at de er kløvet på tværs af stammens marvstråler. Denne form for kløvning kan give problemer med knaster, der tørrer, falder ud og laver hul i planken. Problemet løses ved at man stopper knasthullet med en trænagle, som det ses i den nederste bordplanke på styrbords side. Plankløvningen kan også være skyld i at en af bordplanken i styrbords side er revnet. Revnen har man repareret med en trælap.

Båden er afstivet med tre egespanter, hvor kun den ene er hel – de to andre er nedbrudte i styrbords side. Spanterne er forarbejdet af ét stykke træ der går fra ræling til ræling og er fæstnet til bordene med jern- og trænagler. Spanterne og stævnens inderside er dekoreret med samme profileringer som bordplankerne.

En åretold som oprindeligt sad på bagbords ræling blev fundet i bunden af båden. En lignede har formentlig siddet på styrbords ræling, men er ikke bevaret. I hullet i tolden sad rester af tovværk, som har holdt åren på plads under brug.

Tre årer er bevaret, de to er stadig hele, mens der kun er en del af håndtaget tilbage af den tredje. Den ene åre er 2m lang, hvoraf det spidsovale blad udgør de 25,5cm og bladet er 6,6cm bredt. Den anden er 152cm lang og har et stort spidsovalt blad som er 10,7cm bredt og 57cm langt. Denne åre er blevet tolket som en styreråre eller en padle.

I udstillingen er de dele af spanterne og bordplankerne, som var forsvundet, erstattet af nyt træ.

Datering og fortolkning

Der er ikke brugt naturvidenskabelige dateringsmetoder på Årby båden. Men ud fra fundkonteksten bl.a. gravgavernes karakter mener man at den hører hjemme i vikingetiden nærmere bestemt 800-900 tallet e.Kr.

Før Årby båden blev brugt til begravelsen, har den formentlig været anvendt til persontransport og fiskeri på åer og søer. Båden har været roet frem, men i situationer hvor man ikke kunne komme til det, har man formentlig brugt den korte åre som padle.

I et område med meget vand som området omkring Mälaren, hvor Årby ligger, har en lille båd være uundværlig. Via den kunne man udnyttet ressourcerne i vandløbene og bevæge sig rundt på en let og bekvem måde.