Fotevik 1

På baggrund af nogle luftfotos fra 1962 drog et hold sportsdykkere og arkæologer i 1981 ud for at se nærmere på en spærring i indløbet til Foteviken. Foteviken, som ligger i Malmøhus län i det sydevestlige hjørne af Skåne, var tidligt i 1100-tallet en naturhavn. Spærringen var en undersøisk stenmole, der også indeholdt vrag efter fem skibe. Fotevik 1 var det første af de fem vrag, der blev fundet og udgravet. Skibet var oprindeligt et 10,3m langt, klinkbygget rejse- eller krigsfartøj bygget omkring 1100 e. Kr.

Fotevik 1-skibets konstruktion

Lige før man skulle til at afsluttet undersøgelserne af selve stenspærringen, fandt to dykkere en 8m lang isoleret stendynge vest for spærringen. Ved stendyngen lå to bjælkeknæ, mage til dem man kendte fra Skuldelev 5 skibet. Fundet vakte interesse og i forsommeren 1982 udgravede man spærringen og fandt de fem vrag. De to bjælkeknæ tilhørte Fotevik 1, der lå under den isolerede stendynge.

Skibets stenlast havde forhindret vraget i at blive skyllet væk, men vragdelene udenfor den beskyttende kappe var forsvundet. Det var ikke kun havet, der havde ført skibsdele bort – hugspor efter økser viste, at betydelige dele af skroget var fjernet inden det blev sænket. Også store dele af midtskibet, som lå under stenkappen var forsvundet.

I alt var 30-35% af det oprindelige skib bevaret.

Vraget var 9m langt og alle skibets dele var af egetræ. En del af kølen, bordplanker, samt enkelte spanter og to langsgående forstærkninger udgjorde de bevarede dele af skibet. Stævnene manglede, men i agterende var stævnlasken bevaret.

Kølen var bevaret i 3,73m længde og havde et V-formet tværsnit. Det var den agterste del, der var bevaret og mod midten af skibet var den tyndslidt. Kølens oprindelige længde var formentlig 8-8,2m, vurderet ud fra bordenes aftagende bredde i vragets forende og stævnlasken i agterenden.

I styrbords side var kun en del af første bordgang bevaret, mens det meste af fem bordgange og en del af sjette bordgang var bevaret i bagbords side. Bordene var hugget ud, tre af dem spejlkløvede, mens de øvrige var plankløvede. Plankløvning udføres på tværs af træets marvstråler, mens spejlkløvning er langs med dem. Spejlkløvning giver en bedre udnyttelse af stammen.

De klinknagler, der holdt bordene sammen, var rustet bort, men efterlod huller i træet. Langs kanten af sjette bord viser disse huller, at der har været en syvende bordgang, som sandsynligvis var den øverste.

De frie bordkanter var udsmykket med en profil af to v-snit og en svag hulkel.

Især vragets bord bar præg af at skibet var udtjent da det blev sænket. Mange af dem var repareret med trælapper, eller dele af dem var udskiftet og der var sat nye nagler ind.

På femte og sjette bord var en del af to langsgående forstærkninger, stringere, bevaret. Stringeren på femte bord har ikke haft stor betydning som forstærkning, idet indsnit til spantetoppe og tværbjælker har svækket den.

Skibet havde oprindelig ni spanter, men kun enkelte dele var bevaret. Det var tre dele af bundstokke, en afhugget stump af en tværbjælke, en snelle og fire helt eller delvis bevarede bjælkeknæ. Spanterne var dekoreret på siderne med samme profil som bordene. Naglerne, der fæstnede knæene til bjælken og sjette bord, var lavet af pil og en uidentificeret træsort af kernefrugtfamilien. Spanteafstanden kunne opmåles og beregnes til at være omkring 0,83m i gennemsnit.

Hele midtskibet manglede, og derfor er der stor usikkerhed omkring arrangementet her. Da også øverste bordgang var forsvundet, er det ikke muligt med sikkerhed at afgøre, om skibet har ført sejl eller ej. Skibet har muligvis haft årer, men eventuelle årehuller sad i den manglende, syvende bordgang. Der kan derfor ikke siges noget sikkert om hverken antal eller placering af årer.

Ifølge rekonstruktionen var skibet 10,3 m langt, 2,4m bredt og ca. 1,05m højt.

Datering og fortolkning

Der er lavet 13 kulstof-14 dateringer på pæle og vrag, i den spærring Fotevik 1 er en del af. Dateringerne falder mellem 1000 og 1200 e. Kr. og i denne periode, er metoden behæftet med stor spredning i de mulige dateringer. Den foreløbige konklusion er, at den fase af spærringen, som Fotevik 1 hører til, er fra 1100-1150. Skibet er formentlig ældre end selve sprærringen, idet det var et udtjent skib med mange reparationer, der blev sænket.

Før Fotevik 1 blev kasseret var det et krigs- eller rejseskib. Skibets proportioner og indretningen med tværbjælker i femte bordgangs højde gør det uegnet som lastfartøj.

Vraget efter Fotevik 1 viser ingen direkte spor efter årer, men spanteafstanden på 0,83m gør det muligt, at der over syv af de ni spanter har været tofter, hvorpå roere kunne sidde. Hvis der sad en i hver side af skibet, giver det et antal roere på mellem 10 og 14. Et indicium, på at skibet også kan have ført sejl, er skrogets form. Den skarpe bund er betydningsfuld under sejl, men nærmest til besvær under roning og landgang. De hidtil kendte krigs- eller rejsefartøjer fra samme periode som Fotevik 1 havde både årer og sejl.

Tyndslidningen af bordplankerne og kølen indicerer, at skibet er blevet anvendt som stenslæde sekundært. Da skibet blev for slidt til det også, har man trukket det ud på isen, hugget det delvist op og derefter sænket det med sin last af sten for at styrke spærringen. Nogle af de afhuggede dele, som f.eks. stævnen har kunnet genbruges i andre skibe – andre kan have gjort nyttet i brønde, huse eller ildsteder.