Hedeby 1

Se denne tekst på 

Fra 1979 og næsten 20 år frem havde dette skib titlen som det længste vikingeskibsfund i Verden. I 1997 overtog et fund fra Roskilde havn denne rekord. Sammen med Skuldelev 2 udgør de en gruppe på tre meget lange krigsskibe -egentlige langskibe - fra sen vikingetid. For sejl eller årer har de været imponerende udtryk for magt og rigdom såvel som transportmiddel for et stort antal krigere. Hedeby 1 var bygget i den nordiske klinkbygningstradition i fremragende håndværksmæssig udførelse af de bedste materialer, men endte som brander i et angreb på Hedeby, sandsynligvis tæt på det sted hvor skibet var bygget.

Udgravninger i Hedeby

Fra sin grundlæggelse i 700-tallet voksede Hedeby hurtigt og blev det vigtigste center for handel og kommunikation i vikingetidens Danmark. Byen lå i bunden af fjorden Slien i det sydvestlige hjørne af Østersøen, lige ved den daværende dansk-tyske grænse, og den var en vigtig kontakt mellem Østersøområdet og de saksiske og frankiske markeder.

Byen lå bag en halvkredsvold fra 900-tallet som stadig er bevaret, og udgravninger har her været udført fra 1900. Havneområdet blev undersøgt allerede i 1930-erne af en dykker, men dette gav kun magre resultater på grund af den dårlige sigt i den mudrede fjord. Der dukkede løsfund op i 1949, hvilket førte til systematiske dykkerrekognosceringer i 1953 hvor der især blev gjort fund af ben og keramik. Ved disse dykninger blev der også fundet sammenhængende pælesætninger, og ved siden af en af disse lå Hedeby 1-vraget. Der blev bjærget nogle dele af dette før det blev markeret med pæle og sikret.

I årene 1979-81 blev der udført seismiske undersøgelser med en "pinger", som er et ekkolod der er i stand til at registrere genstande som ligger nede i bundsedimenterne. Med dette udstyr blev der endda fundet en tabt kirkeklokke, men også trægenstande såsom pæle og vragdele. Der blev også fundet to vrag mere; Hedeby 2 som var meget ødelagt og Hedeby 3 som var et stort lastskib.

Hedeby 1 blev udgravet i 1979. Der blev bygget en spunsvæg på 22 x 8 m omkring det, og en 10 m bred forlængelse af denne løb ind på stranden. Udgravningen af vraget foregik fra flytbare træbroer, og det vanddrukne træ blev holdt vådt hele tiden ved hjælp af skumgummi og havesprinklere. De bevarede dele af vraget var især en sammenhængende portion i den forreste halvdel af bagbord side, men en del løst tømmer lå spredt rundt om. Fra fjerde bordgang og opad var skibet meget forbrændt, og det havde tydeligvis været brændt ned til vandlinien før det sank. De bevarede dele har vist sig at være tilstrækkelige til at præsentere en rekonstruktion af vraget. En replica i fuld størrelse af den forreste del af skibet er udstillet i "Wikinger Museum Haithabu" nær fundstedet.

Konstruktionsmæssige løsninger i Hedeby 1

Da det blev udgravet var vraget 16 m langt, men oprindeligt havde skibet været meget længere end dette. Den metode der brugt til at anslå den oprindelige længde er baseret på et diagram over plankernes og kølens bredde sat i forhold til deres længde. Det er kendt fra andre vrag fra perioden af lignende karakter at plankerne var bredest midtskibs eller en smule agten herfor, hvilket i tilfældet her vil sige omkring de agterste bevarede spanter. Dette giver indledningsvis et overslag på 26-32 m, men takket være bevaret indtømmer kan mastens position bestemmes med større sikkerhed, og dette giver et bedre mål for den oprindelige længde . Som skibet er rekonstrueret i tegning er det 30,9 m langt. Bredden er på baggrund af bevarede planker og indtømmer vurderet til at have været 2,7 m og højden 1,5 m.

Kølen var af egetræ og U-formet i tværsnit. Den var 16 cm bred og kun 6 cm i højden. Oprindeligt havde den været noget over 26 m lang, hvoraf mindst de forreste 2,5 m var et mellemstykke mod stævnen. Kølbordet var nittet til kølen undtagen 4 m nærmest stævnen hvor det var spigret på. På traditionel nordisk vis var plankerne samlet med jernklinknagler, der dog i dette skib sad usædvanlig tæt med 10 cms afstand. Tværsnittet af de enkelte planker fulgte skrogets form, dvs. nær kølen buede de udad og omkring vandlinien indad. Plankerne var af eg og meget brede; i bordgang 1-4 op til 26 cm, og i femte bordgang op til 37,5 cm. Tykkelsen varierede mellem 1,2 og 2,4 cm. Overlappene mellem plankerne var tætnet med snoet uld imprægneret med tjære.

Skibet havde ifølge rekonstruktionen 34 spanter, som er repræsenteret i vraget ved deres bundstokke som lå med regelmæssige mellemrum på 85 cm. De var lavet af eg og ask og var meget høje over kølen, de smalnede ind mod toppen som nåede overkanten på fjerde bordgang. De nederste tværbjælker -biterne - lå her med lodrette knæ rækkende over femte bordgang. På overkanten af femte bordgang løb en langskibs forstærkning - en stringer - på hvilken endnu en tværbjælke lå. Endnu en stringer løb på indersiden af sjette bordgang. Der har formodentlig ikke været mere end syv bordgange i skibet, og her har årehullerne været skåret. Dette passer fint med at de øverste tværbjælker har fungeret som tofter. Imellem hovedspanterne har halvspanter af ask og el dækket anden til fjerde bordgang.

Selve kølsvinet var ikke bevaret, men dets form og størrelse kan bestemmes udfra kølsvinsknæ og såkaldte sneller, som sandsynligvis har holdt det fast fra spant 14-19. Mastesporet var placeret umiddelbart agten for spant 16. Den tegnede rekonstruktion foreslår også en råsejlsrig til skibet, men intet af den er bevaret i vraget.

Datering og fortolkning af Hedeby 1

Det stod klart lige fra begyndelsen af udgravningen at skibet sank på grund af brand, men også at dette skete hen mod slutningen af Hedebys tid som levende by, idet vraget lå ovenpå byens affaldslag. Der er skåret flere prøver til dendrokronologisk datering, og resultatet angiver at træerne skibet var bygget af eg der blev fældet omkring 985 e. Kr., hvilket givetvis var umiddelbart før skibet blev bygget. Prøverne har også vist at træerne voksede i Slesvigområdet, hvilket betyder at skibet endte sine dage tæt på det sted hvor det var bygget.

Hedeby 1 blev bygget og vedligeholdt efter højeste standard, men var gammelt da det blev fyldt med hø eller kvas og sat i brand som led i et angreb på Hedeby. Dette skete sandsynligvis mellem 990 og 1010 e. Kr.