Skuldelev 1



Se denne tekst på 

Dette højbordede og brede skib var da det blev præsenteret for offentligheden noget forskelligt fra den almindelige opfattelse af vikingeskibe som slanke krigsskibe. Skuldelev 1 var et lastskib med en lastekapacitet på omkring 24 tons, hvilket betyder at det var muligt at transportere meget store ladninger. Dette sammenholdt med dets byggetidspunkt i årene 1030-1050 e. Kr. sætter den sene vikingetids økonomi i perspektiv. Byggematerialet var mest fyrretræ hvilket udelukker at skibet var bygget i Danmark, og dendrokronologiske analyser har da også vist at skibet er norsk. Sammen med to andre skibe blev det fyldt med sten, og endte sine dage som en del af den første fase af Skuldelevspærringen i Roskilde Fjord. Spærringen blev senere forstærket med to skibe til. Alle skibene er bygget i den nordiske klinkbygningstradition. I 1983 blev fuldskalakopien "Saga Siglar" søsat i Norge, og dette skib foretog derefter en vellykket jordomsejling.


Skuldelevspærringen - udgravninger og forskning

Udgravningen af Skuldelevskibene markerede marinarkæologiens start i Danmark. Spærringen i Roskilde Fjord havde været kendt af de lokale fiskere i lang tid, og i 1924 bjærgede de kølsvinet fra det vrag der senere blev kendt som Skuldelev 1. Dette fund blev anmeldt til Nationalmuseet. I 1953 bjærgede sportsdykkere et stykke spanttømmer som blev afleveret til museet, og dette fund førte med tiden til det storstilede udgravningsprojekt.

Spærringen ligger omkring halvvejs nede af den ca. 40 km lange fjord som skærer sig ind i Sjælland i nord-sydgående retning, på et sted i fjorden hvor vandet er særlig grundt. Anlægget skulle forhindre at fremmede skibe angreb Roskilde by. Den naturlige passage Peberrenden blev blokeret ved at sænke tre skibe ved at fylde dem med sten. Udover vrag 1 - det store lastskib - drejede det sig om vrag 3 som var et lille lastskib, og vrag 5 som var et lille krigsskib. Dette fandt sted i årene 1070-1090 e. Kr. Nogle år senere i 1100-1140 e. Kr. blev to skibe mere sænket for at forstærke spærringen: et stort krigsskib som man først troede var to vrag og derfor kaldte vrag 2 og 4, og et mindre fartøj vrag 6. Al rig og øvrigt udstyr var taget ud af skibene før de blev sænket i Peberrenden.

Det arkæologiske arbejde startede i 1957 hvor udgraverne vadede i de lavvandede dele af spærringen og svømmedykkede hvor vandet var dybere. Arbejdet bestod i opmåling af de stendækkede områder, og optagning af skibenes stenlast. Vraget var delvis frilagt hvor fiskerne havde ryddet en rende i spærringen. Som arbejdet skred frem kom mere af vraget til syne, og på et tidspunkt blev endnu et vrag - vrag 2 - fundet, denne gang bygget af egetræ.

Det følgende år fortsattes arbejdet, og vrag 3, det lille lastskib blev fundet og delvis frilagt. I 1958 fandtes også vragtømmer i den hidtil urørte nordlige del af spærringen, og dette blev kaldt vrag 4. Senere viste det sig at dette var en del af vrag 2, og vraget har siden været kendt som Skuldelev 2/4.

I sæsonen 1959 fortsattes arbejdet i den nordlige del af spærringen, hvor man stødte på to vrag til, vrag 5 og 6. Flaskedykkerudstyret blev denne sommer udskiftet med luftforsyning fra overfladen, hvilket gjorde arbejdet noget mere effektivt. På dette tidspunkt var det klart at det ville være umuligt at hæve skibene ved dykkerarbejde. Et af målene i denne sæson var derfor at bestemme vragområdets størrelse for senere at kunne indramme det i spunsvæg. På den måde kunne vandet pumpes ud af området, og vragene udgraves på tørt land.

Efter en tid med at skaffe det økonomiske grundlag for projektet tilveje, blev spunsvæggen bygget i løbet af forsommeren 1962. Udgravningen blev gennemført på fire måneder. Et hold af arkæologer og studenter deltog i dette banebrydende projekt, hvor man benyttede sig af metoder som blev specielt udviklet til formålet. Først blev stenene fjernet med håndkraft, og vragområdet lå derefter frit som sandet fjordbund. Vragene var alle fladet ud under stenenes vægt efterhånden som klinknaglerne der holdt plankerne sammen var rustet bort, så det var nogenlunde ligetil at udgrave vragene fra platforme som kunne flyttes efterhånden som skibene blev frilagt. Der blev ikke brugt metalredskaber, i stedet blev det vanddrukne træ spulet frit for sand og mudder med vandslanger.

Da vragene var helt afdækkede blev de dokumenteret ved hjælp af fotogrammetri, som giver nøjagtige fundplaner uden tegning i felten. Desuden blev alle konstruktionsdetaljer fotograferet. I løbet af udgravningen blev træet holdt vådt ved hjælp af havesprinklere. For at inddrage publikum i denne spændende proces blev en af siderne i den femkantede spunsvæg forsynet med en tribune hvorfra arbejdet kunne følges. Tribunen fortsatte i en landgangsbro med jævnlig færgetrafik til Frederikssund.

Optagningen af vragdelene måtte tage hensyn til at de var vanddrukne og meget skrøbelige. Spanterne var mere holdbare end de tynde bordplanker. Bårer lavet af masonit viste sig at være velegnede til at holde sammen på de mange stykker en planke bestod af. Efter at et stykke vragtømmer var løftet op fra sit 900-årige hvilested, blev det vasket og svejset ind i plasticfolie. På denne måde forhindredes udtørring af træet samtidig med at alle stumperne blev holdt samlet.

Konstruktionsmæssige løsninger i Skuldelev 1

Kølen var af eg og bevaret i en længde af 12,1 m , og havde en spunding som gav kølbordet en ret stejl rejsning. Dele af agterstævnen var bevaret, og disse viser at den bestod af tre enkelte stykker; på det nederste havde de to første og noget af tredje bordgang været fastgjort, det midterste modtog resten af tredje og fjerde og femte bordgang. Den nederste og midterste del af agterstævnen var enkle buede stykker uden spunding. <here image 001t016.jpg> Den øverste del var ikke bevaret, men kan rekonstrueres ved hjælp af bordplankerne. Den var V-formet i tværsnit med udskårne fortsættelser af bordforløbene af sjette til tolvte bordgang på siderne, og var så at sige den øvre halvdel af en stævn af Skuldelev 3-type.

Bordlægningen var lavet fyrretræ, med nogle reparationer af eg. Hver bordgang var gennemsnitlig sat sammen af fire planker. Bordlaskene var for det meste af den korte glatte type som var almindelig i vikingetid og tidlig middelalder, men i nogle af de øverste bordgange fandtes lange tungelaske i særligt buede områder. Hvis man ser skibet i et rekonstrueret tværsnit, er skibet delt i en øvre og nedre del forbundet af femte bordgang, som stod meget stejlere end de øvrige. På denne måde ligner den en meginhufr som kendes fra ældre skibe som Oseberg- og Gokstadskibene fra Norge.

Skibet havde fjorten hovedspanter suppleret med nogle halvspanter i masteområdet og for og agter. Spanterne var for det meste af lindetræ. Det brede midtskibsområde var et åbent lastrum, og her bestod spantningen af bundstokke som dækkede de første fem bordgange, og biter med knæ som dækkede bordgang 6-11 og i visse tilfælde også 12. bordgang. Spant 0 midtskibs stod umiddelbart foran mastesporet, og her lå en tværbjælke på biteknæene som endte på kanten af 9. bordgang, og endnu en tværbjælke på toppen af 11. bordgang. Denne øvre tværbjælke fandtes på yderligere fire spanter jævnt fordelt i skibet. Foran og agten for det åbne lastrum havde skibet været dækket. Dæksplankerne lå på langs af skibet og var passet ned i de tværbjælker som hvilede på biteknæene. En langskibs forstærkning løb på indersiden af skroget på toppen af 11. bordgang, hvor den samtidig udgjorde vandrette knæ for de øverste tværbjælker.

Skuldelev 1 har som det er typisk for den nordiske klinkbygningstradition, været rigget med et enkelt råsejl. Dele af riggen som har hørt til skroget var bevaret. Det gælder et stort tømmer med tre lejer til en "spilerbom", og sidespanter agten for masten hvor vanterne har været fastgjort. Da styrbords side var dårligt bevaret, fandtes ingen spor af sideroret.
Som skibet er rekonstrueret i tegning, er det 16,3 m langt og 4,5 m bredt. Det har en højde midtskibs på 2,1 m og er alt i alt et solidt havgående skib med en betragtelig lastekapacitet på omkring 24 tons. Riggen er rekonstrueret med et sejlareal på 80 kvadratmeter.

Datering og fortolkning af Skuldelev 1

Der er foretaget en del dendrokronologiske analyser af prøver fra Skuldelev 1. Byggetidspunktet er fastlagt til perioden 1030-1050 e. Kr. Det er repareret to gange med planker af egetræ, dels med træ fra Oslo-området, og dels med skånsk eg. Disse reparationer har fundet sted i perioden 1060-1070 e. Kr. Nybygningen af skibet skete efter analyserne at dømme i Vestnorge.

Skuldelev 1 var et lastskib og formodentlig af typen Knar. Senere fund har vist at lastskibe fra perioden kunne være meget større, f. eks. Hedeby 1-vraget. Skibe af denne størrelse kunne laste 40-50 tons - dobbelt så meget som Skuldelev 1.