Ved tørveskæringen i 1920 på gården Kvalsund i Herøy sogn, traf man på resterne af et skib. Haakon Shetelig blev tilkaldt og forestod udgravningerne i juli 1920. Ved nærmere undersøgelser viste det sig, at der ikke kun var ét vrag men to. De to skibe var blevet sønderslåede og lagt i mosen som ofringer. Det store vrag kaldte man Kvalsund II. Det var et 18m langt klinkbygget skib, formentlig lagt i mosen mellem 670 og 890 e. Kr.
De to skibe lå hulter til bulter i tørvejorden, på en 15m lang og 3m bred, nord-syd orienteret stribe. Noget af træet var brandskadet og det var alt sammen mørt og skrøbeligt, da tørven ikke var særlig vandholdig. I 1920 kogte man træ i en alun-opløsning for at konservere det, men det var træet fra Kvalsund for stort til. Derfor valgte man i stedet at imprægnere med karbolineum og derefter linolie. Efter langsom tørring skulle overfladen have voks eller lak.
Skibsdelene var sønderslåede og lagt ned således, at lange stykker som f.eks. bord lå på langs, mens korte stykker som f.eks. spantdele lå på tværs. Kun roret og enkelte årer var hele. Årerne var stukket lodret eller skråt ned gennem tørven. Dette arrangement kunne i grove træk minde om den måde skibsdelene sad på oprindeligt.
Den T-formede køl var også brækket i flere dele, hvoraf kun et af stykkerne havde lask til stevnen. Derfor kendes kølens fulde længde ikke.
Stævnene blev der ikke fundet noget af, men der blev fundet stykker af den del af rælingen, der sad i stævnen. Ud fra stykkernes form har Fr. Johannessen rekonstrueret stævnen til at være høj og knejsende. Rælingsdelene er dekorerede med 14 skjolde, der enten er blevet brændt ind eller sortmalede. I enden op mod stævnen er dekorationen halen af en slange, der bugter sig, dette mønster er formentlig fortsat på stævnen.
Der er bevaret otte bordgange af bagbords side og otte af styrbords side. De syv er af eg, mens den ottende er af fyr og lidt smallere end de øvrige, hhv. 24-30cm og 21cm. Bordene var holdt sammen af klinknagler, der er rustet væk.
Spanterne er af fyr og lavet i et stykke fra ræling til ræling. De var dels surret, dels naglet til bordene – nogle af surringsklamperne sidder stadig på deres plads på bordene Ud fra midterskibets spanter kan skibets bredde og dybde rekonstrueres. Rorskottet, som også er af fyr, er bevaret i hel stand.
Der er kun bevaret fragmenter af tofter og bundtiljer.
Som en af de eneste dele er roret ikke ødelagt ved nedlæggelsen i mosen, kun den naturlige nedbrydning har skadet det. Roret er langt, 2,54m og smalt, idet den største bredde er 25cm. Halsen er forholdsvis smal og kort.
En del årer af fyr er bevaret, enten i hel stand eller i mindre stykker. Om de har været hovedfremdrivningsmiddel eller om skibet har haft sejl vides ikke med sikkerhed. Skibets størrelse og rorets dybde taler for, mens det lille fribord taler imod.
Der er ikke bevaret åretolle eller spor efter dem, som ved den lille båd Kvalsund I.
Skibets spanter, øverste bordgang og rælingen er af fyr, mens køl og bordgange er af eg. Forklaringen på denne fordeling af træsorterne er ikke, at der har været mangel på egetræ, den er snarere, at det har været nemmere at finde fyr med de rette krumninger.
Kvalsund II var oprindeligt et ca. 18m langt skib. Det var 3,2m bredt og 0,79cm højt fra køl til ræling.
En enkelt kulstof-14 prøve daterer skibet til at være ødelagt og lagt i mosen engang i perioden 670-890 e.Kr. Udover denne datering er der kun foretaget dateringer udfra typologiske overvejelser, og de er endnu mindre præcise.
Da Kvalsund II sejlede var det formentlig et specialiseret roskib – det er usikkert om det har båret sejl. Med sit lange, slanke skrog og runde bundform gled det, med mindst mulig modstand gennem vandet. Den runde bundform har dog den ulempe, at den gav ringe stabilitet. De høje, knejsende stævne og spanterne, der er lavet af et stykke fra ræling til ræling, adskiller Kvalsund II fra skibe bygget før 700-tallet.
Kvalsund II er ikke opslugt af mosen efter at være forlist eller efterladt ved stranden, mosen er nemlig dannet på fast mark. De nærmest rituelle ødelæggelser, uden brug af hverken økse eller kniv, og den ordnede nedlæggelse tyder mere på, at der er tale om en ofring. Kvalsund skibene er ikke de eneste skibsofringer på gården Kvalsunds område. Der er fundet spor efter andre, men der er ikke gravet flere hele skibe ud.