Gredstedbro




Se denne tekst på 

Gredstedbroskibet

I det arkæologiske materiale fra Danmark, er kendskabet til skibsbygningen fra Nydambåden (ca. 315 e. Kr.) til vikingetiden kun sparsomt belyst. Det bedste eksempel på et skib fra denne periode er Gredstedbroskibet som blev fundet i 1945, hvor en gravemaskine stødte på det under en udretning af Kongeåen. I dag findes kun tre stykker af det bjærgede tømmer, mens dele af skibet antagelig stadig må ligge i åbrinken - det nøjagtige fundsted kendes ikke længere. De tre dele - et spant, et stævnfragment og et stykke af kølen - er dog heldigvis nok til at gøre fundet til et vigtigt led i beskrivelsen af den skibshistoriske udvikling.

Fundhistorie

Under arbejdet med at udrette en slyngning i Kongeåen i Sydjylland i 1945, ramte gravemaskinen en konstruktion af hårdt og solidt træ. Nogle af tømmerstykkerne blev bjærget, og tre af dem indleveret til Antikvarisk Samling i Ribe, hvor de forsøgsvis blev tolket som dele af en bro. <here image 119t001.jpg>I 1964 blev de identificeret som skibsdele, og Nationalmuseet fik dem tilsendt til dokumentation og analyse. Indtil da havde fundstedet kun været omtrentligt kendt, men en af deltagerne i gravearbejdet i 1945 meldte sig nu med nye oplysninger. Skibsdelene var fundet ved Gredstedbro, ca. 6 km fra Kongeåens udmunding i Vadehavet mellem Fanø og Manø. Derefter blev en eftersøgning efter resten af skibet sat i gang, men det lykkedes ikke at finde dette.

Skibsdelenes udformning

Fundet bestod som nævnt af et spant, et stævnfragment og et stykke af kølen. Alt var af egetræ, som uden konservering havde holdt sine former udmærket. <here image 119t002.jpg>Spantet var formgroet og i ét stykke. Den ene arm var godt bevaret, mens den anden var brækket af. Den velbevarede side havde indhak for 7 klinklagte bordgange, mens den ødelagte side havde tre indhak bevaret. Omtrent hver anden anlægsflade havde en 2,5 cm gennemboring med trænagle for fastgørelse af bordplankerne. Anlægsfladerne mod bordplankerne var hugget i vinkel, og spantet har altså siddet nær en af skibets stævne. Tværsnittet af spantet var dråbeformet, således at anlægsfladen mod bordene var så lille som mulig. Over kølen var det 26 cm højt og 12 cm bredt, mens den bevarede længde var 1,8 m. Oprindeligt har det været 2,2 - 2,3 m.

Stævnfragmentet var 1,13 m langt, og dets nedre ende bestod af en vandret lask af same type som i Nydamskibet, mens dets øverste ende var brækket af. Langs stævnstykkets øvre kant var hugget en spunding som var 1,8 cm dyb og 4 cm bred. I spundingen var huller efter klinknaglerne som havde holdt kølbordet på plads. Afstanden mellem dem var 19 - 21 cm.

Kølfragmentet var 2,03 m langt og flækket på langs nær kølens midte. Langs den bevarede yderside løb en spunding som var 5 cm bred og 1,8 - 2 cm dyb, med huller efter klinknagler med 18,5 - 20,5 cm indbyrdes afstand. De oprindelige dimensioner har på dette stykke af kølen været ca. 16 cm bredde og 10 cm højde - altså en lav og bred køl. Undersiden af kølen var meget slidt hvilket tyder på at skibet i sin brugstid ofte har været trukket på land.

Størrelsen af skibsdelene antyder at Gredstedbroskibet har været nogenlunde på størrelse med Nydamskibet, altså i størrelsesordenen 20-25 m.

Gredstedbroskibet og den skibsteknologiske udvikling

Mellem Nydamskibet (ca. 315 e. Kr.) og Ladbyskibet (ca. 925 e. Kr.) består de danske arkæologiske kilder til skibsbygningshistorien kun af dele af skibe - ingen hele vrag er hidtil fundet. Gredstedbroskibet har måske da fundet blev gjort været helt, men hvor meget der nu er tilbage er et åbent spørgsmål.

Dateringen af trænaglen fra Gredstedbroskibet til ca. 610 e. Kr., bestyrker den typologiske datering uden at præcisere den. C14 dateringen af trænaglen til 610 e. Kr. har en usikkerhed på 100 år til hver side, og det er væsentligt at vide at man med denne kun har dateret træets væksttidspunkt. På denne måde er det ikke muligt at komme en datering for skibets bygning nærmere end perioden fra ca. 600 til 800 e. Kr.

Spantets dråbeformede tværsnit er et træk der viser tilbage til Nydamskibet og de ældste vikingeskibe som kendes fra de norske gravfund, men i modsætning til disse er fastgørelsen til bordene i Gredstedbroskibet gjort med trænagler. Fordelingen af trænagler i spantet er meget uregelmæssig, således at det kun er omtrent hver anden bordgang der er fastgjort.

Stævnfragmentet fra Gredstedbroskibet har også væsentlige træk tilfælles med Nydamskibet, idet den nederst er skåret til i en vandret lask. Alle skibsfund fra vikingetid har lodret lask mellem køl og stævne.

Kølen har også en "gammeldags" udformning med sit lave og brede tværsnit. Skibene fra vikingetid og senere har en høj og smal køl som er bedre egnet til at modvirke afdriften fra sejlet.

Typologisk må Gredstedbroskibet altså placeres mellem Nydamskibet og vikingeskibene. Nogle konstruktionsdetaljer viser bagud i tid, mens trænaglerne og indhakkene til bordene viser fremad.

På baggrund af de sparsomme bevarede dele af Gredstedbroskibet er det vanskeligt at beskrive det oprindelige fartøj, men dets lighed med Nydamskibet antyder at det har været et stort og givetvis havgående roskib. Set på afstand har det lignet Nydamskibet fra ca. år 315 e. Kr. mere end et sejlførende vikingeskib fra 800-tallet.