Hedeby 3
Se denne tekst på 
I løbet af den seismiske undersøgelse af Hedeby
havn, blev nogle af de registrerede anomalier undersøgt
af dykkere. Nogle af disse nær den sydlige ende af byvolden
viste sig at være vraget af et stort lastskib. Kun nogle
få af skibsdelene blev bjærget, men det har vist sig
muligt at nå til en nogenlunde troværdig rekonstruktion
med udgangspunkt i disse. Skibet blev sandsynligvis bygget i Slesvigområdet
hen mod slutningen af vikingetiden. Nogle af de forreste spanter
var brækket, hvilket kunne tyde på at skibet havde
været fortøjet til en pælesætning under
en storm uden tilsyn, og på denne måde er forlist.
Dykkerundersøgelserne der fulgte den seismiske kortlægning fra 1979-80 fandt sted i september 1981, og i løbet af 3 dage blev kølsvinet og nogle spanter bjærget. Vragdelenes placering blev markeret på overfladen med bøjer som derefter blev målt ind.
Vraget ligger parallelt med stranden, og efter orienteringen
af kølsvinet kan det afgøres at forstævnen
peger mod syd. Det ligger på bagbords side, og bordlægningen
kan føles i et sammenhængende stykke på 18
m. Kølsvinet og de øvrige bjærgede vragdele
blev hævet fordi de stak ud af mudderet og var i fare for
at blive nedbrudt. De er nu konserveret og er udstillet på
"Wikinger Museum Haithabu".
Skibets linier og dimensioner er blevet bestemt i overraskende
høj grad set i forhold til den ringe mængde bjærget
materiale. Kølsvinet og dets knæ af forskellig størrelse
rummer information om spantafstand og bordlægning.
I dette
område var det derfor muligt at rekonstruere den nederste
del af skibets spantopbygning med en indbyrdes afstand på
83 cm, bestemt ved hjælp af udtagene i underkanten af kølsvinet.
Overgangen mellem skibets bund
og sider og tværsnittene højere oppe, kunne bestemmes
ud fra biter, bite-knæ og bjælkeknæ.
I områderne mod stævnene
er der fundet spanter hugget af et enkelt stykke træ, som
i sig selv beskriver et helt tværsnit af skibet. De dokumenterede
vragdele gav oplysninger om ni spantsektioner og en mellemspantsektion,
hvoraf nogle kunne placeres på deres rigtige plads langs
kølen.
Da hver spantsektion jo ifølge udtagene i
kølsvinet nødvendigvis skal placeres 83 cm fra den
forgående, kunne de resterende sektioner passes ind på
steder hvor de harmonerer med det linietræk der var opstået
ved de først placerede spanter. På denne måde
kunne der udføres en komplet linietegning, og ved hjælp
af regelmæssigheden i spantopbygningen kunne denne på
baggrund af de fundne dele beskrives for hele skibet.
Bundstokkene er af eg og meget korte, hvilket betyder at biterne
ligger lavt i skibet. Biteknæene er meget lange og dækker
et stort antal planker. En speciel detalje i Hedeby 3 er de to
bjærgede "kølsvinsspanter" som ligger mellem
to almindelige spantsektioner og støtter kølsvinet
direkte. Kølsvinet er bevaret i en længde af 5,4
m og er af eg.
Det har et mastespor på 16 x 16 cm, og umiddelbart
foran dette findes en lodret mastestøtte. Spantopbygningen
ved masten havde sandsynligvis to tværbjælker, hvilket
også kan have været tilfældet ved enderne af
de to halvdæk der må have dækket områderne
mod stævnene. Dæksplankerne
ville have hvilet på tværbjælkerne. Mellem halvdækkene
var et stort åbent lastrum.
Ifølge rekonstruktionen er skibet 22, 08 m langt, 6,2
m bredt og 2,52 m højt. Lastkapaciteten har været
på omkring 60 tons.
Skibet er bygget i den skandinaviske klinkbygningstradition, og må have været blandt de største af tidens lastskibe. Dets nærmeste parallel er Skuldelev 1 som er betydeligt mindre, men begge skibe har været i stand til at gennemføre rejser over åbent hav. Nogle af vragdelene fra forskibet er brækket, og disse skader må være sket i skibets levetid, og det formodes at skibet har banket mod en pælesætning under en storm. Dette ville kun ske hvis skibet har været lagt op i et længere stykke tid.
Der er skåret flere prøver til dendrokronologisk
bestemmelse, og de angiver at skibet var bygget af træer
fældet i Slesvigområdet omkring 1025 e. Kr.