Hedeby 1
Se denne tekst på 
Fra 1979 og næsten 20 år frem havde dette skib titlen
som det længste vikingeskibsfund i Verden. I 1997 overtog
et fund fra Roskilde havn denne rekord. Sammen med Skuldelev 2
udgør de en gruppe på tre meget lange krigsskibe
-egentlige langskibe - fra sen vikingetid. For sejl eller årer
har de været imponerende udtryk for magt og rigdom såvel
som transportmiddel for et stort antal krigere. Hedeby 1 var bygget
i den nordiske klinkbygningstradition i fremragende håndværksmæssig
udførelse af de bedste materialer, men endte som brander
i et angreb på Hedeby, sandsynligvis tæt på
det sted hvor skibet var bygget.
Udgravninger i Hedeby
Fra sin grundlæggelse i 700-tallet voksede Hedeby hurtigt
og blev det vigtigste center for handel og kommunikation i vikingetidens
Danmark. Byen lå i bunden af fjorden Slien i det sydvestlige
hjørne af Østersøen, lige ved den daværende
dansk-tyske grænse, og den var en vigtig kontakt mellem
Østersøområdet og de saksiske og frankiske
markeder.
Byen lå bag en halvkredsvold fra 900-tallet som stadig er bevaret, og udgravninger har her været udført fra 1900. Havneområdet blev undersøgt allerede i 1930-erne af en dykker, men dette gav kun magre resultater på grund af den dårlige sigt i den mudrede fjord. Der dukkede løsfund op i 1949, hvilket førte til systematiske dykkerrekognosceringer i 1953 hvor der især blev gjort fund af ben og keramik. Ved disse dykninger blev der også fundet sammenhængende pælesætninger, og ved siden af en af disse lå Hedeby 1-vraget. Der blev bjærget nogle dele af dette før det blev markeret med pæle og sikret.
I årene 1979-81 blev der udført seismiske undersøgelser med en "pinger", som er et ekkolod der er i stand til at registrere genstande som ligger nede i bundsedimenterne. Med dette udstyr blev der endda fundet en tabt kirkeklokke, men også trægenstande såsom pæle og vragdele. Der blev også fundet to vrag mere; Hedeby 2 som var meget ødelagt og Hedeby 3 som var et stort lastskib.
Hedeby 1 blev udgravet i 1979. Der blev bygget en spunsvæg
på 22 x 8 m omkring det, og en 10 m bred forlængelse
af denne løb ind på stranden.
Udgravningen af vraget foregik fra flytbare træbroer, og
det vanddrukne træ blev holdt vådt hele tiden ved
hjælp af skumgummi og havesprinklere. De bevarede dele af
vraget var især en sammenhængende portion i den forreste
halvdel af bagbord side, men en del løst tømmer
lå spredt rundt om.
Fra fjerde bordgang og opad var skibet meget forbrændt, og det havde
tydeligvis været brændt ned til vandlinien før
det sank. De bevarede dele har
vist sig at være tilstrækkelige til at præsentere
en rekonstruktion af vraget. En replica i fuld størrelse
af den forreste del af skibet er udstillet i "Wikinger Museum
Haithabu" nær fundstedet.
Da det blev udgravet var vraget 16 m langt, men oprindeligt havde
skibet været meget længere end dette. Den metode der
brugt til at anslå den oprindelige længde er baseret
på et diagram over plankernes og kølens bredde sat
i forhold til deres længde. Det er kendt fra andre vrag
fra perioden af lignende karakter at plankerne var bredest midtskibs
eller en smule agten herfor, hvilket i tilfældet her vil
sige omkring de agterste bevarede spanter. Dette giver indledningsvis
et overslag på 26-32 m, men takket være bevaret indtømmer
kan mastens position bestemmes med større sikkerhed, og
dette giver et bedre mål for den oprindelige længde
. Som skibet er rekonstrueret i tegning er det 30,9 m langt. Bredden
er på baggrund af bevarede planker og indtømmer vurderet
til at have været 2,7 m og højden 1,5 m.
Kølen var af egetræ og U-formet i tværsnit.
Den var 16 cm bred og kun 6 cm i højden. Oprindeligt havde
den været noget over 26 m lang, hvoraf mindst de forreste
2,5 m var et mellemstykke mod stævnen. Kølbordet
var nittet til kølen undtagen 4 m nærmest stævnen
hvor det var spigret på. På traditionel nordisk vis
var plankerne samlet med jernklinknagler, der dog i dette skib
sad usædvanlig tæt med 10 cms afstand. Tværsnittet
af de enkelte planker fulgte skrogets form, dvs. nær kølen
buede de udad og omkring vandlinien indad. Plankerne var af eg
og meget brede; i bordgang 1-4 op til 26 cm, og i femte bordgang
op til 37,5 cm. Tykkelsen varierede mellem 1,2 og 2,4 cm. Overlappene
mellem plankerne var tætnet med snoet uld imprægneret
med tjære.
Skibet havde ifølge rekonstruktionen 34 spanter, som er
repræsenteret i vraget ved deres bundstokke som lå
med regelmæssige mellemrum på 85 cm. De var lavet
af eg og ask og var meget høje over kølen, de smalnede
ind mod toppen som nåede overkanten på fjerde bordgang.
De nederste tværbjælker -biterne - lå
her med lodrette knæ rækkende over femte bordgang.
På overkanten af femte bordgang løb en langskibs
forstærkning - en stringer - på hvilken endnu en tværbjælke
lå. Endnu en stringer løb på indersiden af
sjette bordgang. Der har formodentlig ikke været mere end
syv bordgange i skibet, og her har årehullerne været
skåret. Dette passer fint med at de øverste tværbjælker
har fungeret som tofter. Imellem hovedspanterne har halvspanter
af ask og el dækket anden til fjerde bordgang.
Selve kølsvinet var ikke bevaret, men dets form og størrelse
kan bestemmes udfra kølsvinsknæ og såkaldte
sneller, som sandsynligvis har holdt det fast fra spant 14-19.
Mastesporet var placeret umiddelbart agten for spant 16. Den tegnede
rekonstruktion foreslår også en råsejlsrig til
skibet, men intet af den er bevaret i vraget.
Datering og fortolkning af Hedeby 1
Det stod klart lige fra begyndelsen af udgravningen at skibet
sank på grund af brand, men også at dette skete hen
mod slutningen af Hedebys tid som levende by, idet vraget lå
ovenpå byens affaldslag. Der er skåret flere prøver
til dendrokronologisk datering, og resultatet angiver at træerne
skibet var bygget af eg der blev fældet omkring 985 e. Kr.,
hvilket givetvis var umiddelbart før skibet blev bygget.
Prøverne har også vist at træerne voksede i
Slesvigområdet, hvilket betyder at skibet endte sine dage
tæt på det sted hvor det var bygget.
Hedeby 1 blev bygget og vedligeholdt efter højeste standard,
men var gammelt da det blev fyldt med hø eller kvas og
sat i brand som led i et angreb på Hedeby. Dette skete sandsynligvis
mellem 990 og 1010 e. Kr.